Seneste nyheder


Arkiv

By-grød eller kommunal branding


Danmarks erhvervsby, årets integrations kommune og sjællands erhvervspris. I medierne kan vi opleve kåringer og vindere blandt kommunerne i stribevis. Et fænomen som var nærmest ukendt for år tilbage.

Men hvorfor egentlig det? Hvilken betydning har det eksempelvis for Roskilde kommune, at være med opløbet om at blive årets online kommune 2011? Hvorfor gives disse priser og hvad skal vi borgere og virksomheder med dem?

De gode, de dårlige og de helt oversete

Der er 98 kommuner i Danmark, men vi kender kun et fåtal af dem. Det er typisk de kommuner, der af den ene eller anden årsag har opnået en profil. En plads i vores bevidsthed.

Nogle kommuner har desværre opnået en ret negativ profil. Et imageproblem som politikere og det kommunale styre naturligt nok må forholde sig til og handle på. En kommunes imageproblemer kan skyldes utallige faktorer – fra kriminalitet til økonomi – og den slags sælger ikke billetter når der skal vælges bopæl eller placering af virksomhed.

Andre kommuner er lidt heldigere stillet og befinder sig i det, vi kan kalde den profilløse by-grød. Det kan være kommuner i det såkaldte udkants Danmark, som ikke har formået af placere sig på landkortet – og dermed på nethinden af os. Disse kommuner står heller ikke forrest i køen, når vi vælger hvor vi vil bo eller have vores virksomhed.

Og slutteligt er der de kommuner, som er kendt for noget positivt. Kommuner som har et godt image hos borgere, virksomheder eller begge grupper. Eksempelvis for et lavt skattetryk, pasningsgarantier og velfungerende institutioner set med børnefamilieøjne. For et driftigt og ubureaukratisk erhvervsmiljø hvis man er virksomhedsejer, og et kreativt urbant miljø med billig offentlig transportmuligheder hvis man er ung og studerende.

Markedsføring og kommunal branding

Det brændstof som kan sikre en kommune velfærd og positivisme hedder gode skatteydere og gode arbejdspladser. Flere og flere kommuner gør derfor hvad de kan, for at tiltrække disse. Et af midlerne i kampen om det gode image hedder branding via hedder markedsføring og PR. Og her er det så, at alle disse priser til landets kommuner kan få en betydning, da sådanne prisuddelinger ofte har let ved at opnå pressens bevågenhed.

Danmarks Radio ringede

DR besluttede, at lave et indslag om emnet. Deres research førte dem frem til vores reklamebureau, da vi arbejder meget med netop markedsføring af offentlige kunder på forskellig vis. Danmarks Radio ringede derfor og fik et telefoninterview, som du kan høre her >

Tilmeld vores nyhedsbrev