tandlægerne falkonercentret

Kunde: Tandlægeklinik på Frederiksberg


Tandlægeklinik med 14 ansatte, som udover alment tandlægearbejde tilbyder en bred vifte af tandkirurgiske behandlinger


Opgave brief:

Patient tilgang som ikke ville belaste klinikkens fyldte kalender først og sidst på dagen. Målsætningen var at identificere en målgruppe med mulighed for tandlægebesøg midt på dagen og få dem op på klinikken.

Valg af målgruppe:

Unge under uddannelse var en oplagt målgruppe. Det mest tungtvejende argument var, at de studerendes skema giver masser af muligheder for at gå til tandlæge midt på dagen – og da vi valgte studerende på en videregående uddannelse, var vi også sikre på at de unge var over 18 år og således ude af det gratis skoletandplejesystem. Valget af målgruppe gav også mening ud andre betragtninger: I den alder har de unge sjældent taget stilling til valg af egen tandlæge og de går tillige meget op i deres eget udseende.

Vi valgte at lave et kampagnetiltag på CBS – Copenhagen Business School. Skolen har flere forskellige afdelinger, som alle ligger i nærheden af Frederiksberg. Den største af CBS’ afdelinger ligger meget tæt på klinikken og her kunne de studerende med lethed nå et besøg på klinikken mellem deres undervisningstimer.

Løsning:

10.000 nye studerende på CBS fik ved deres studiestart udleveret en såkaldt goodie bag. Her i var en plakat fra klinikken sammen med diverse vareprøver fra andre annoncører - eksempelvis OTA og Knorr. På plakaten var tilbud om tandeftersyn, tandrensning og deltagelse i en speciel CBS-konkurrence, som vi koblede til klinikkens Facebook univers. En QR kode gav nemt adgang til et simpelt kampagnesite, hvor alle alt lå samlet.

Resultat:

- 522 CBS studerende valgte at booke en tid hos Tandlægerne FalkonérCentret.
- 4 af disse ringede. Resten brugte kampagnens online tilmelding.
- Et flertal af dem var nytilflyttede på grund af deres studiestart. Flere viste sig at være behandlingskrævende efter tandeftersynet.
- Ca. 25 % fik derfor booket ny tid til efterfølgende behandling.
- 91 % har ønsket at blive indkaldt til undersøgelse igen.
- Kampagnen gav også klinikken ”side-gevinster” i form af flere Facebook fans og tilmeldinger til nyhedsbrevet.


PR:

Tandlægernes fagblad DENTAL lavede i december 2011 en dobbeltsidet artikel om kampagnen på side 30/31. Bladet kan ses her >


Link til løsning:

Link til kampagnesite >



Relaterede cases

Hjemmeside for Erhvervsguiderne >
Hjemmeside for Optiker Sommer >