Forskningens Døgn kampagne

Kunde: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser


Forskningens Døgn er et sandt overflødigshorn af events spredt ud over hele Danmark den 2., 3. og 4. maj 2013. Formålet er at vække interesse og opmærksomhed for den brede vifte af forskelligartet forskning der foregår. Ved brug spændende events som informerer og involverer hele familien Danmark er det også hensigten, at skabe forståelse for den betydning, forskningen har for vores samfund og hverdag
.


Opgave brief:

Landsækkende kampagne til markedsføring af Forskningens Døgn 2013.
Målgruppe: den danske befolkning!
Media/offline: ca. 3.000 bushængeskilte, 750 abribus/adshel over hele landet, EkstraBladet, MetroXpress og Berlingske Tidende.
Media/online/annoncering: jp.dk, eb.dk og facebook.com.
Media/online/sociale: Facebook og Youtube.
Målsætning: forøgelse af facebook fans og eventdeltagere.

Løsning:

Forskning er alt mellem himmel og jord. Småt som stort. Fra kuren mod kræft til teknikken bag den lille kolibris nanosekund-hurtige vingeslag. Forskning vedrører og berører os alle. Bevidst eller ubevist.

Ud fra disse overvejelser ville vi gerne sparke til associationen om den gråhårede forskernørd, der arbejdslivet igennem slæber rundt på tonstunge briller i et laboratorium.

Forskningen skulle bringes i øjenhøjde med befolkningen, og hertil fandt vi fire simple men spøjse spørgsmål. Hvert af disse kunne naturligvis besvares og forskningsmæssig forklares:

Kan mænd amme ? Kan fisk prutte ? Kan sjælen vejes ? Kan man kede sig ihjel ?

Vi valgte de sociale media til afholdelse af en konkurrence, hvor deltagerne kunne gætte på de rigtige svar og se hvad andre havde svaret. Udover besvarelsen af de fire kampagnespørgsmål blev brugerne involveret til et valg og begrunde det forskningsområde, Danmark burde satse hårdest på fremover. Til afholdelse af denne konkurrence udarbejdede vi en facebook applikation, som blev markedsført via Facebook annoncering og QR koder på kampagnens outdoor media.

Kampagnen indeholdt også en lille animationsfilm til markedsføringen af Forskningens Døgn 2013. Filmen kan du se herunder.

Resultat

Kommer senere. Kampagne kick off uge 17/18 - 2013.

PR:

Artikel om kampagnen på Markedsføring.dk >
Artikel om kampagnen på Bureaubiz.dk >

Link:

Facebook konkurrence >
Mere information om Forskningens Døgn og alle events >

Øvrigt:

Kronprins Frederik åbner Forskningens Døgn 2013
Kongehuset har besluttet at kaste royalt glans over Forskningens Døgn 2013. Det er ikke vores fortjeneste, men vi synes nu alligevel det er hyggeligt at Kronprins Frederik kigger forbi til det officielle åbningsarrangement for Forskningens Døgn sammen med uddannelsesminister Morten Østergaard. Det fandt sted på VIA University College i Århus den 2. maj 2013... ( læs mere her > )


Har du lyst til at høre mere om offentlig kommunikation og kampagner? Kontakt os her



Relaterede cases

Case om markedsføring på gadeplan
Case om event markedsføring