Kreativ direct mail kampagne

Hele idéen med en direct mail kampagne er at få modtageren til at reagere. Du ved hvad du vil have modtageren til at gøre, nu mangler du så at få ham eller hende til det.

Det første du skal sikre dig er, at din direct mail ikke bliver overset eller endnu værre kommer uåbnet i papirkurven. Både virksomheder og private modtager megen post, og en rigtig stor del heraf bliver uden et blink med øjet arkiveret lodret som værende reklamer. Sker det er din direct mail en fiasko uanset hvor godt og relevant dit indhold måtte være. Modtageren ser det aldrig. Sørg derfor for at din direct mail skiller sig ud fra mængden af tilbudsaviser, pizzamenukort og reklame flyers.

Brug din kreativitet – eller sæt dit reklamebureau til det. Kun fantasien (og eventuelt Post Danmark) sætter grænser for mulighederne, når du skal lave en kreativ direct mail kampagne. Tænk markedsføring af din virksomhed, det konkrete budskab i direct mailen, branche og så videre ind i idéen. Slip former, formater og fantasien løs – så længe giver mening i relation til direct mail og målsætning.

Er du i tvivl om at tilbud på dit rejsebureaus eksotiske destinationer skal udsendes inde i en kokosnød med fastgjort kuffertmærke til modtagerens adresse, så lav en test før du sender din direct mail ud til hele målgruppen.