Logodesign

En virksomheds logodesign – eller blot logo - er en hjørnesten i markedsføringen. At udarbejde et godt logodesign er en af de sværeste discipliner indenfor grafisk design. Rent visuelt skal et logodesign nemlig rumme, understøtte og repræsentere en hel virksomhed, et mærke eller en organisation. Herudover skal logodesignet uden problemer kunne fungere i mange sammenhænge, i mange størrelser og i mange media.

To typer logodesigns
Logodesigns kan inddeles i to kategorier: logotypes og øvrige logodesigns.

Logotype
I en logotype står navnet på virksomheden i en bestemt font. Bogstaverne kan være kulørte og grafisk manipulerede. DanBolig og danske apoteker er et par velkendte eksempler på logotypes herhjemme.

Øvrige logodesigns
I den anden kategori findes alle øvrige logodesigns – altså dem der ikke er logotypes. Her kan der eksempelvis være anvendt illustrationer, symboler, fotos etc. Københavns Kommune, Porsche og Paramount Pictures er eksempler på velkendte logodesigns.