Hvorfor vælge os?

Valget af reklamebureau kan være af stor betydning for din virksomheds vej til succes. Da vi mennesker er forskellige er det en god idÈ, at du gør op med dig selv hvad dine krav, ønsker og forventninger er til netop dit reklamebureau. På denne måde bliver det lettere for dig at vælge bureau


Her er de første 9 gode grunde til at vælge os som dit nye reklamebureau. De resterende vil du opleve under vores samarbejde...

1

Engagement

Vi tror ikke på halvhjertede løsninger eller på at drive reklamebureau som ekspeditionsforretning. Når en virksomhed betror os en opgave, så betyder det noget for os. Uanset opgavens omfang, så ved vi, at den har betydning for virksomhedens forretning. Derfor dedikerer vi os ikke blot til at løse opgaven. Vi engagerer os helhjertet. Det koster os selvfølgelig en del på den korte bane, men giver os glade og tilfredse kunder på den lange bane.

2

Fleksibilitet

Mange ting og opgaver kan med fordel systematiseres og planlægges. Men hvad gør du når uventede ændringer på et øjeblik vender op og ned på sagerne? Når der er brug for et modtræk til konkurrenternes kampagne – før fyraften. Når præsentationsmødet med ønske kunden bliver rykket frem – og du står uden præsentationsmaterialer. Når du er løbet tør for visitkort til messen - og flyveren venter. Vi arbejder dagligt på at være Danmarks mest fleksible reklamebureau til glæde og lettelse for vores kunder.

3

Kvalitet

Vi brænder for at lave løsninger og kommunikation af den bedst tænkelige kvalitet. Det skal se godt ud og virke effektivt. At have fokus på helheden uden at tabe detaljen er betydningsfuldt når man som vi, vil have et højt kvalitetsniveau. På den måde kan vi stå inde for de færdige løsninger, sove godt om natten og være med til at skabe de en bedre forretning for vores kunder.

4

Kontakt

Da vi nu er i kommunikationsbranchen skal det naturligvis også være nemt at kommunikere med os. Derfor vil du opleve, at du godt nok har en fast kontaktperson på alle dine projekter, men at du også kommer i direkte kontakt med de personer, der sidder og udfører dine opgaver. Denne form for direkte kommunikation øger ansvarligheden hos vores medarbejdere og sikrer, at opgaverne bliver løst hurtigt.

5

Gode priser

Vores prisniveau er mere populært hos kunder end hos kollegerne i branchen. Vi ønsker nemlig at være særdeles konkurrencedygtige på prisen. Det har vi mulighed for da vi kun aflønner dygtige medarbejdere, der bidrager direkte til løsningen af dine opgaver. Det giver dig skarpe priser, men betyder så også, at du må kigge langt efter sekretærer og receptionister her på bureauet. Vi må selv klare den daglige kaffebrygning og renskrivning af tekster...

Markedsføring på Baron & Company reklamebureau i København

6

Value for money

En god pris kan ikke bruges til så meget hvis resultatet skuffer eller udebliver. Vi brænder for kommunikationsløsninger, der tjener pengene hjem igen og igen. Det skaber motivation og en sjovere hverdag hos os på bureauet men vigtigst af alt så giver det forretningsmæssig mening for dig og din virksomhed. I sidste ende er det jo et spørgsmål om hvor din virksomhed får den bedste markedsføring for pengene.

7

Uhøjtidelig tone og tilgang

Vi bruger ikke de store ressourcer på at sovse tingene ind i buzzwords og teoretiske udredninger, som vi blandt andet har med i rygsækken fra årene på Handelshøjskolen. Vi fokuserer hellere på konkrete målsætninger og lige så konkrete løsninger i til at indfri målsætningerne bedst, billigst og hurtigst muligt. Vores tone på bureauet harmonerer på sin vis godt med vores tilgang til tingene. Jordnær og uhøjtidelig.

8

Egen kunde erfaring

Vi kender til de udfordringer du har som kunde, når budgetter, tidsrammer og håndgribelige salgsaktiviteter skal gå op i en højere enhed. Flere af os har nemlig arbejdet på din side af bordet, som reklamekøber og bureaukunde. En fælles forståelse kan i mange tilfælde gøre dialogen endnu lettere og bedre - hvilket bidrager til et godt fungerende samarbejde,

9

Kemi

Kemi er i bund og grund en underlig størrelse som hverken kan måles, vejes eller defineres præcist. Når vi alligevel har valgt at tage den med på vores liste over gode grunde til at vælge os, er det ikke fordi vi mener, vi er nogle fantastiske mennesker, der har kemi med alle og enhver. Det bunder mere i at vi gang på gang får at vide, at vi fungerer pokkers godt med hinanden på bureauet og derfor må have en sjov hverdag. Det har vi faktisk, og det kan måske også have indflydelse på, at vi har gode og langvarige relationer med vores kunder og samarbejdspartnere.