Visitkort

Visitkort er en lille tryksag med stor betydning. Trods de utallige elektroniske muligheder vi i dag har for at overføre kontaktdata til hinanden, har det fysiske visitkortet stadig sin berettigelse og praktiske betydning. Medarbejdere med repræsentativ funktion bør som udgangspunkt altid have deres visitkort på sig. I særdeleshed sælgere. De ved aldrig, hvornår de møder en potentiel kunde.
Visitkort er et element i virksomhedens paperline, som tillige består af logodesign, brevpapir, faktura og konvolut/kuvert. Det er vigtigt, at der er en gennemgående visuel identitet - en rød tråd - i disse materialer.

De mange muligheder i et visitkort

Et visitkort fylder mere i modtagerens opfattelse af virksomheden end i tegnebogen. Det er derfor en god idé at gennemtænke indhold og designet. Skal der foto af dig selv eller andet på visitkortet? Skal der mobilnummer på, så du også kan træffes udenfor forretningstid? Skal visitkortet printes, trykkes eller fræses? Skal det være på en eller flere sider, firkantet, trekantet eller rundt? Skal visitkortet produceres på papir, træ, struktureret karton eller på tykt plastik? Sådanne har indflydelse på hvordan dit visitkort - og dermed din virksomhed – vil blive opfattet af modtageren.

Skal der foto på et personligt visitkort?

Der findes nok ikke et entydigt rigtigt svar på spørgsmålet. Nogle mennesker har en ret stærk holdning til det at figurere med deres eget billede på visitkortet – ofte i selvkritikkens navn. Et visitkort med foto har imidlertid visse praktiske fordele i forskellige sammenhænge. Eksempelvis i større organisationer, hvor det er en fordel for kunderne, at have et ansigt at forholde sig til - eksempelvis en bankrådgiver, ejendomsmægler eller sælger. Visitkort kan også medvirke til at menneskeliggøre organisationer, som folk ellers kan have svært ved at forholde sig til. Eksempelvis indenfor den offentlige sektor.

Visitkort format

Et visitkort bør af praktiske årsager have et format, der passer til de steder, hvor modtageren ønsker at arkivere det – en tegnebog, en plastlomme eller måske en egentlig visitkortholder af metal. Man kan naturligvis også vælge et visitkort, der netop ikke er nemt at arkivere. Et der skiller sig ud fra mængden og bliver husket. Her kan man både arbejde med et særpræget format, men naturligvis også med usædvanligt materialer – eksempelvis er et visitkort i metal, træ eller rullet stof knap så almindelig, som et visitkort der er trykt på kraftigt papir.

Standard format til visitkort

Standard format på visitkort i Danmark er:
54 mm x 85 mm (højformat/vertikalt) eller 85 mm x54 mm (bredformat/horizontalt)